Partner:
Date:september 30, 2020

Finansielle megatrends

11 megatrends, der bevæger verden og finansområdet i de kommende år. Rapporten er et input til Finansforbundets løbende strategiudvikling. Hver for sig som vil de være afgørende indfaldsvinkler til overvejelser og debatter om Finansforbundets arbejde. Til sammen tegner de en fremtid med udfordringer – både med og uden COVID-19.

Vi lister og beskriver de 11 megatrends og vurderer dem i forhold til den aktuelle status i finanssektoren og de transformationspres og handlingspres, som gør sig gældende.

I 2020 domineres dagsordenen af COVID-19. I et fremtidsforskningsperspektiv – og i et strategisk perspektiv – er COVID-19 et såkaldt wild card: En begivenhed med lille sandsynlighed for at indtræffe, men med store konsekvenser, hvis den gør. COVID-19 skaber i sig selv forandring og usikkerhed, og den er samtidig en demonstration af, at wild cards indtræffer.

Wild cards spiller sammen med bl.a. megatrends i transformationen af samfund, omverden og sektor. Megatrends er de langsigtede strukturelle trends, gletsjere, der langsomt, men sikkert forandrer landskabet. Wild cards er de pludselige jordskælv, som kan få gletsjerne til at skifte retning. Begge må nødvendigvis være en del af det strategiske fremtidsbillede.

De 11 udvalge og beskrevne megatrends er:

#1   Sundhed overalt
#2   Globaliseringen i ujævnt terræn
#3   Polarisering, fællesskab og samfundskontrakt
#4   Verdensøkonomiens tyngdepunkt tipper mod Asien
#5   Kloden er vores ansvar
#6   Ældresamfundene og det unge kontinent
#7   Hvem er jeg? Hvem er vi?
#8   Digitaliseringen løber hurtigere end fantasien
#9   Humanøkonomien
#10 Make life fit
#11 Værdiskabelsens vildnis

Læs rapporten her.