Novo Nordisks slankemiddel Wegovy er virkelig en solstrålehistorie – men den er ikke uden bivirkninger. Der er fx en stor og principiel diskussion om, i hvor høj grad den er en ”løsning” på fedmeproblemet, om det er en illusion at tro på et ”teknisk fix”, om problemet ikke er et symptom på samfundets udvikling, om hvilke skønhedsidealer, vi hylder osv. Overvejelser, der bør indgå, når vi diskuterer fremtidens sundhed, og som bl.a. er en væsentlig del af scenarieudviklingen i Boxing Future Health.
På den velfærdsøkonomiske dimension illustrerer Wegovy desuden en af de store udfordringer for fremtidens sundhedsøkonomi. I Danmark har introduktionen foreløbig bevirket, at det aftalte udgiftsloft for de praktiserende læger er blevet sprængt. Lægerne og regionerne skændes nu om, hvem der har ansvaret.
Der gives i Danmark ikke offentligt tilskud til Wegovy. Når det offentlige udgiftsloft bliver berørt, er det udelukkende udtryk for, at lægerne har fået mere aktivitet i deres praksis med at behandle og tilse Wegovy-patienter.
I et samfundsmæssigt og langsigtet perspektiv illustrerer Wegovy herved en af udfordringerne med sundhedsudgifterne. Kort fortalt: Når der er en ny behandling, er der også en efterspørgsel fra en målgruppe, som måske før måtte være ubehandlet, og dermed er der også en ny udgift. I Wegovys tilfælde er målgruppen endda meget stor. I Danmark er det med Sundhedsstyrelsens kriterier (et BMI over 30, eller et BMI over 27, hvis der er følgesygdomme), næsten 20% af den voksne befolkning. (Se Den Nationale Sundhedsprofil 2022).
Det er de færreste medicin-teknologiske gennembrud, der er så store og har så store målgrupper. Men der sker hele tiden tekniske fremskridt, og i mange tilfælde ser vi samme mekanisme på efterspørgsel og udgifter: Et øget pres.
Det forekommer selvfølgelig, at ny medicin og nye behandlinger giver økonomiske besparelser – når man kan diagnosticere tidligere og mere præcist, klare operationer med mindre omfattende indgreb, minimere indlæggelser på hospital osv. Wegovy selv vil givetvis også have dæmpende virkninger på nogle sundhedsudgifter til fx diabetes og hjertepatienter.
Går det så lige op? Det er ikke noget simpelt regnestykke, men det korte svar er nej. OECDs seneste langtidsprognose giver et svar. Den er selvsagt usikker som alle langtidsprognoser, men den udmærker sig ved ikke blot at vurdere udgiftsvæksten (50% per indbygger frem mod 2030; 40% i Danmark), men også hoveddrivkræfterne bag væksten – og deres relative betydning.
OECD regner med, at den teknologiske udvikling alene vil bidrage med 13% af stigningen i sundhedsudgifterne frem til 2030 (for Danmark er tallet 14%). I debatten er fokus ellers typisk på befolkningens aldring som drivkraft bag sundhedsudgifterne, og det er da også ifølge OECD en vigtig faktor, som vil stå for 25% af stigningen i udgifterne (for Danmark er tallet 30%).
Men det er værd at bemærke, at den teknologiske faktor, faktisk vejer halvt så meget som demografien. Og at en bare lidt højere frekvens af medicinske gennembrud kan forrykke billedet afgørende. De behøver ikke alle at være af Wegovy-størrelse, langtfra.
Især ikke, når man husker, at den største drivkraft bag udgifterne er – indkomstudviklingen. Den står for hele 51% af den forventede udgiftsstigning (for Danmark er tallet 45%). Når vi får bedre råd, efterspørger vi flere sundhedsydelser i højere kvalitet. Betalingsviljen er der.
Og her er vi ved en anden udfordring, som Wegovy peger på: ulighed i sundhed. I Danmark plejer vi at sige, at vi har fri og lige adgang til sundhedsydelser. Men det gælder ikke for medicin, hvor der er en høj grad af egenbetaling. I Wegovys tilfælde er der intet offentligt tilskud, og med en pris på over kr. 2.300 for en måneds fuld dosis, er det ikke alle, der kan være med. Det kunne tænkes at forklare, at der udskrives Wegovy til relativt dobbelt så mange i Gentofte kommune som i Jammerbugt kommune, selvom der kun er en tredjedel så mange svært overvægtige – dvs. Wegovy-dækningen er fem gange bedre i Gentofte.
I internationale celebrity-kredse, hvor penge ikke er et problem, er det danske receptkrav om et BMI over 30 det selvfølgelig heller ikke. Her bliver Wegovy brugt af typer som Elon Musk og Kim Kardashian – af hensyn til udseendet mere end til sundheden, vil jeg skyde på. Og jeg vil tro, at hvis man googler lidt, vil man også kunne finde mulighed for at købe det online uden om sin læge. Det skal man selvfølgelig lade være med. Men det er også klart, hvilke perspektiver, det rejser for fremtidens sundhedsmarked – og for skismaet mellem det offentliges restriktive tilbud og behov for prioriteringer på den ene side og borgernes, især de bedre stilledes, forventninger og muligheder på den anden.
