Keynes, corona og fremtid

J. M. Keynes

I skrivende stund er vi midt i corona-krisen. Store dele af Danmark, Europa og verden er lukket ned og gået i hi. Det er nok de flestes uudtalte forståelse at det er en akut og midlertidig situation, som det gælder om at komme igennem for derefter at fortsætte hvor vi slap. Det betyder også, at normale aktiviteter, planer, ja selv (og måske ikke mindst) politik er sat på pause, mens vi får denne undtagelsestilstand overstået.

Det er absolut også nærliggende at betragte krisen som en parentes, omend en af de mere trælse og forstyrrende. Og for fremtidsforskere som os, der rutinemæssigt arbejder med 2025, 2040, 2050, ja selv 2120 som tidshorisont, giver det vel nærmest sig selv. Corona er en distraktion, som om få år vil fremstå som en krusning på det store ocean, og de store og vedvarende megatrends er dem, der i virkeligheden driver fremtiden frem. Og så er det, at jeg kommer til at tænke på John Maynard Keynes.

For da 30ernes store depression hærgede hele verden, var det præcis en sådan tankegang hos hans toneangivende økonom-kolleger, han følte han var oppe imod. Og det var i den forbindelse, at han skrev følgende berømte citat, som ofte bliver reduceret til den første sætning, men som er værd at lægge sig på sinde i sin helhed:

In the long run we are all dead. Economists set themselves too easy, too useless a task if, in tempestuous seasons, they can only tell us that when the storm is long past the ocean is flat again

John Maynard Keynes

Noget tilsvarende gælder for fremtidsforskere. Det er muligt, vi ikke kan løse den akutte krise, men vi er i det mindste nødt til at spørge, om krisens dybde, længde og særlige karakter vil sætte varige aftryk i forbrugeres, politikeres og virksomheders adfærd, og i vores fælles grundlæggende antagelser om, hvad det er for en verden, vi lever i. Og det er ikke sikkert, at det er det samme, som det, der var der før krisen – og det skal det måske heller ikke nødvendigvis være.

Scenarier er et velegnet arbejdsredskab til at få tænkt både sine krise- og efterkriseberedskaber igennem, så vel som de strategiske konsekvenser på længere sigt.



Her er en lille kommentar om Keynes-citatet, der også påpeger, at hans bemærkning om, at vi alle er døde i det lange løb, på ingen måde var udtryk for, at han ikke interesserede sig for det lange sigt. Tværtimod. Hans essay “The Economic Possibilites for our Grandchildren” tager fx et 100-årigt perspektiv og er stadig yderst tankevækkende.

For øvrigt har Keynes’ eget bidrag til 30ernes kriseløsninger i høj grad præget den senere forståelse af, hvordan vi skal håndtere sådanne økonomiske katastrofesituationer. Det var en væsentlig årsag til, at finanskrisen trods alt blev langt mildere end 30er-krisen. Og det er også det, der gør, at regeringer overalt med lynets hast har fået sammensat nærmest gigantiske hjælpe- og krisepakker her i foråret 2020.